Menu

Lederskab i konkurrencestaten kræver sund fornuft

Offentlige ledere skal navigere i en højspændt politisk dagsorden, hvor skiftende regeringer indfører reform efter reform. I virkelighedens verden sker der bare sjældent det, der står i visionerne, så lederne skal læne sig mere op ad sund fornuft end regneark og strategier. Ellers følger medarbejdere ikke med.

Af Camilla Karlsen, cand.public., alumnekoordinator ved SDU

Der er ikke tid til gruppearbejde når først, krisen kradser, og som leder får du din høje løn for at træde et skridt frem og træffe beslutninger.

Det budskab er helt centralt for Kim Kristensen, tidligere oberst i Forsvaret, hvor han var øverstbefalende i Afghanistan. I dag arbejder Kim Kristensen som Kongehusets ceremonimester, og han er forfatter til bogen ”Følg mig – ledelse fra fronten”, der blev kåret af Ledernes Hovedorganisation som årets ledelsesbog i 2015.

- Når det først gør rigtig ondt, er der kun ét ledelses-eksempel, der virker: At lederen træder frem og siger ”Følg mig!”. Men jeg ser, at danske ledere sivebløder. De er blevet proces og papirledere, som sidder begravet i regneark og skabeloner i stedet for at være til stede blandt medarbejderne. 85 % af min tid sidder jeg ikke på kontoret, men er derude blandt mine ansatte, så jeg kan forstå, hvad der foregår og træffe beslutninger ud fra sund fornuft i stedet for at stole blindt på strategier nedskrevet på et stykke papir, sagde Kim Kristensen.

Ledere uden pondus

Den svingende lussing til danske ledere leverede Kim Kristensen på en konference om lederskab, som blev holdt på SDU i november 2016. Konferencen markerede 20-års jubilæet for Master of Public Management, den første uddannelse på masterniveau for offentlige ledere, og mere end 140 tidligere studerende og i dag højt placerede offentlige ledere deltog. 

- Procesledertypen vil ofte sige: ”Jeg kan ikke tage beslutningen i dag”, for først skal der indhentes viden om, hvad andre i organisationen tænker og mener om en sag. Men lederne skubber ansvaret fra sig, når de først sender en sag i stjernefordeling, hvor alt og alle i organisationen skal høres, inden de er klar til at tage en beslutning.  Når problemer syltes gennem langsomme processer, kommer medarbejderne til at opleve lederen som en, der aldrig selv tager en beslutning, og det svækker tilliden mellem leder og medarbejdere.

- Samtidig skaber den form for ledelse passivitet og nervøsitet blandt medarbejderne, for hvordan skal man kunne tro på og have lyst til at følge en leder, der ikke tager ansvar? Prøv bare at smage på begrebet styringsværktøjer – nej, det skal kaldes støtteværktøjer, for I skal støttes i at være ledere! Jeg foreslår, at der bliver nedsat en national ledelses-kommission, der kan få set på den her udfordring, for sund fornuft er blevet en mangelvare blandt danske ledere, og med mangel på ansvarlige ledere går vi i stå som samfund, sagde Kim Kristensen.

(En lille uge efter konferencen sluttede blev der 27. november 2016 dannet ny regering mellem Venstre, de Konservative og Liberal Alliance, og her er ideen om en ledelses-kommission fra Kim Kristensen blevet inkluderet i regeringsgrundlaget. Det bliver finansministeriet under Kristian Jensen, der skal stå for etableringen af kommissionen).

Konkurrencestaten udfordrer offentlige ledere

Jan Nørgaard, cand.scient.pol. og medstifter af og organisationsstrateg i konsulentfirmaet Cairos A/S, var enig i, at danske ledere kan have vanskeligt ved at tage ansvar. Det har han og professor ved Københavns Universitet Lars Bo Kaspersen analyseret i bogen Ledelseskrise i konkurrencestaten, der udkom i 2015. Ifølge Nørgaard handler det om, at ledelses- og samarbejdsrummet i den offentlige sektor er i udu på grund af den historiske og strukturelle værdimodsætning mellem velfærdsstat og konkurrencestat, som er opbygget de sidste 25 år.

- Når konkurrencestatens styringsfiksering forstærker den velfærdsregulering, som er opbygget siden 2. verdenskrig i form af love og bekendtgørelser, rammes noget helt centralt i medarbejderes og lederes arbejde i den offentlige sektor. Grundlæggende er ønsket hos professionsuddannede offentligt ansatte at udføre arbejdet ordentligt for syge, ældre, elever, studerende og borgere i det hele taget. Men styringsfikseringen ensretter og formindsker det professionelle handlerum, sagde Jan Nørgaard og uddybede sin bekymring om offentlig ledelse anno 2016:

- Vi står i en historisk ledelseskrise, som ikke kan reduceres til individuelle forhold, men primært skyldes strukturelle forhold og et uklart ledelses- og samarbejdsrum. Den konflikt lederen sidder i midten af – medarbejdernes forestilling om velfærdsstaten og ledelsens logik om konkurrencestaten – udløser ofte dysfunktionelle ledelsespositioner, hvor lederen distancerer sig fra borgerne, det faglige, fra medarbejderne, organisationen, omverdenen eller det hele på en gang. Det medfører, at lederen i disse ledelsespositioner ikke opnår det, der var meningen med konkurrencestaten: Mere konkurrencekraft, effektivt og trivsel. Det er det modsatte, der sker. Prøv f.eks. at se produktivitetsudviklingen over de sidste 15 år og de alt for mange medarbejdere og ledere, der er gået ned med stress, sagde Jan Nørgaard.

Ifølge Jan Nørgaard giver den kaoslignende tilstand heldigvis også en historisk mulighed for, at offentlige ledere, som reflekterer over tilstanden i det uklare ledelsesrum, kan skabe noget helt nyt i forhold til de muligheder, der trods alt er. Der dukker nemlig stadig flere ledere op i den offentlige sektor, som tager ansvaret fuldt ud og får opbygget nye ledelses- og samarbejdsformer.

Som samlebetegnelse kalder Lars Bo Kaspersen og Jan Nørgaard det i deres fælles bog om ledelseskrise for ”substantiel ledelse”. Kort sagt handler substantiel ledelse om at gå ind i dæmonerne og bruge dialogisk dømmekraft, hvor dyb involvering og effektive beslutninger er omdrejningspunktet. Med substantiel ledelse vil den offentlige leder være i stand til med enkle virkemidler at opnå bedre trivsel og resultater i forhold til de historisk set mange udfordringer, som de offentlige ledere står med. Det kræver stærkere ledelseskompetencer at udøve substantiel ledelse end at flyde med strømmen i den styringsfikserede, ineffektive ledelsesverden.

Offentlige projekter til gavn for borgerne

Interessant nok kan konkurrencestaten både anskues som en udfordring og som en nødvendig mulighed for velfærdsledelse. Man kan i al fald konstatere, at der sker mangt og meget positivt med udviklingen og ledelsen af den offentlige sektor under konkurrencestaten.

På jubilæumskonferencen for Master of Public Management-uddannelsen blev de dystre toner om ledelse fra Nørgaard og Kristensen nemlig udfordret af et par gode eksempler på offentlige prestigeprojekter fra Aarhus og Struer. For ledelse i det offentlige handler også om at skabe resultater til gavn for borgerne, og her kan strategisk lederskab være et værktøj til at nå i mål med et projekt.

Knud Schulz, uddannet fra Master of Public Management i 2001 og chef for Hovedbiblioteket i Aarhus, har stået i spidsen for det nye bibliotek Dokk1 ved byens havnefront. Han forklarede, at biblioteket har haft massiv succes både blandt brugerne og internationalt. Således vandt hovedbiblioteket i august 2016 prisen som årets folkebibliotek ved en international bibliotekskonference i Ohio. Årsagen til succesen skyldes især, at både medarbejdere og borgere er tænkt ind i processen fra start til slut. 

- Et bibliotek er et sted, hvor alle som træder ind ad døren har et behov for at forandre en ting i deres liv. Derfor var det vores opgave at skabe miljøer på biblioteket, der kan understøtte borgerne i deres ønsker. Fra starten har vi derfor hele tiden taget medarbejdere og borgere ind i processerne, så vi gennem gentagne forhandlinger kunne finde løsninger til at skabe et succesrigt byggeri. Og det er lykkedes at skabe en publikumsmagnet med mere end 1,5 millioner besøgende siden åbningen i juni 2015, sagde Knud Schulz. 

I Struer er lyd lig med beskæftigelse

I Struer har kommunaldirektør Claus Damgaard, uddannet fra Master of Public Management i 2004, arbejdet med at gøre Struer til ”Lydens by”. Foruden flagskibet B&O har Struer en række virksomheder, der er specialister i lyd og akustik. 

- Lyd er et område, vi er dygtige til både i Danmark og worldwide, og kommunen tiltrækker kompetencer fra hele verden. Efter finanskrisen gik Struer fra at have den laveste arbejdsløshed i Danmark til en af de højeste. Mange virksomheder lukkede, og vi mistede næsten halvdelen af vores produktionsarbejdspladser i kommunen. Det var en voldsom udfordring, så vi skulle have en strategi for at vinde beskæftigelse tilbage og få flere til at flytte til kommunen.

- I 2013 udarbejdede vi strategien for at være ”Lydens by” lokalt, nationalt og internationalt, og vi opsatte mål for, hvordan kommunen tænker lyd ind i alt det, vi gør for borgerne. Det er samtidig en fælles platform, som stilles til rådighed for borgere, virksomheder, institutioner, medarbejdere og andre. Erhvervsmæssigt har vi en langsigtet ambition om at blive førende inden for lyd, og i dag har vi ofte besøg af virksomheder og universiteter, som henter inspiration og samarbejder med os. Med den her satsning brander vi kommunen, som en by, der er værd at lytte til, og siden vi startede projekterne op, har vi blandt andet øget turismen med 30 procent, sagde Claus Damgaard. 

Læs flere artikler om offentlig ledelse

Selvom jubilæumskonferencen for Master of Public Management er overstået, fortsætter markeringen af uddannelsens 20-års jubilæum de kommende uger, hvor vi belyser aktuelle, kritiske temaer, der har betydning for udviklingen af den offentlige sektor. Find artiklerne på denne side, eller få dem direkte i din mailboks de kommende uger ved at skrive dig op til nyhedsbrevet.

Tilbage til aktuelt
Kursus: Lokal og regional erhvervsudvikling

Hvert år bliver der brugt 38 mia. kr. på erhvervsfremme i danske kommuner og regioner. Men kommer der egentlig nok ud af den investering – for virksomhederne og for Danmark? SDU udbyder nu et kort program, der gør erhvervsudviklere endnu bedre til at udarbejde en unik erhvervsindsats for lokalområdet.

Erhvervsudvikling

KURSUS: Rust din organisation til de nye EU-regler om persondata

I maj 2018 får reglerne i den nye EU-forordning om databeskyttelse virkning i Danmark. Både offentlige og private skal fremover kunne redegøre for, hvordan personoplysninger håndteres lovligt i deres organisationer. SDUs skarpeste jurister inden for persondataret tilbyder et program, der certificerer deltagerne til at håndtere de kommende regler.

Læs mere om programmet Certifikat i persondataret

Læs flere artikler om offentlig ledelse

Dette er den tredje artikel i rækken af artikler om offentlig ledelse, der markerer 20-års jubilæet for uddannelsen Master of Public Management.

Forskerkontakt

Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab. E-mail: kkk@sam.sdu.dk, telefon: 65503232

Gå til profil

Master of Public Management giver blik for strategisk ledelse

Uddannelsen Master of Public Management - eller MPM - henvender sig til ledere på niveauet lige under direktionen og til ledere af store, offentlige institutioner. Ser du dig selv som strateg, entreprenør, meningsskaber og institutionsbygger, vil du føle dig hjemme på Master of Public Management.

Læs mere om MPM-uddannelsen

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies