Menu

Jubilæumsarrangement for MPQM-alumner

Vi vil gerne invitere til en forhåbentlig faglig berigende og hyggelig eftermiddag på SDU, hvor du har mulighed for at høre oplæg, som vil opdatere dig på det nyeste indenfor offentlig kvalitet og ledelse, samt:

  • møde tidligere studiekammerater
  • netværke med andre MPQM’ere
  • måske få en snak med nogle af dine tidligere undervisere
  • gense det SDU, hvor du har brugt talrige fredage og lørdage

Hvis du ikke allerede har sat kryds i kalenderen, så gør det nu. Har du stadig kontakt til nogle af dine tidligere medstuderende, må du meget gerne sikre, at de også har fået en invitation.

Tid og sted
Arrangementet afholdes den 20. november fra kl. 15.00 ved Panoramaudsigten ved Campustorvet. 
SDU, Campusvej 55, 5230 Odense M

Forplejning
Vi byder på kaffe og kage ved ankomst og efter oplæggene serveres en lækker buffet.

Program

  • Ankomst og gensyn med tidligere studerende og undervisere

  • Velkomst v. Eva Draborg, lektor, Institut for sundhedstjenesteforskning, SDU og studieleder på Master i offentlig kvalitet og ledelse


    Oplæg:

  • ”Nærhed - men hvordan, og hvad kan det Nære Sundhedsvæsen bære?”

    v/ Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi og -politik, Institut for virksomhedsledelse og økonomi, SDU

  • ”Krav til lederne i sundhedsvæsenet i en periode med omstilling af styringen af sundhedsvæsenet”

    v/ Mickael Bech, professor i ledelse i sundhedsvæsenet ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

  • ”Kvalitet – Sundhedsvæsenets vigtigste brand”

    v/ Jan Mainz, professor og direktør med ansvar for patientforløb ved psykiatrien, Region Nordjylland

  • Middag og hygge i restauranten


Tilmeldingsfrist
Det koster ikke noget at deltage, men du skal tilmelde dig  inden den 13. november 2018.


Tilkørsel
Grundet mange nye anlægsarbejder i og omkring SDU anbefaler vi tilkørsel via Munkebjergvej ind ad Fioniavej op til P7 indgang S. Afkørsel 50 er nærmeste afkørsel fra motorvejen.

 

Bliv medlem af SDU Alumnet

SDU Alumnet er Syddansk Universitets officielle netværk for alumner.

Meld dig ind

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies